Anmeldelse af Gran Torino

Der er efterhånden lidt langt mellem skriverierne herinde, men i skal ikke snydes for min anmeldelse af Gran Torino i København.

Da jeg først læste om Madklubbens planer om at åbne et pizzasted havde en en anelse skepsis, men tænkte at det måske kunne blive rigtig godt. Da de åbnede og jeg fik indblik i at de ville have napolitanske pizzaer, røg stedet pr. automatik på listen over pizzeriaer jeg skulle besøge. Der er gået lidt tid, men i går havde jeg muligheden for at besøge stedet på Nørrebro.

Lazy Sunday koncept
Om søndagen kører Gran Torino et koncept de kalder for “Lazy Sunday”. I grove træk handler det om at der bliver skåret lidt i menukortet, så det ikke er det fulde kort der er tilgængeligt. Et friskt koncept som egentlig giver god mening.

Vi ankom til restauranten kl. 18 hvor vi havde bestilt bord, og blev hurtigt vist hen til vores bord. Stedet er ret hyggeligt, og fra indgangen kan man se de to Valoriani ovne der bliver arbejdet med. Det lod dog til at det kun var den ene der var igang. Bordene står tæt, men ikke på den klaustrofobiske måde man kender fra andre steder. Vores tjener var sød, og var hurtigt fremme for at tage imod bestilling af drikkevarer. Jeg bestilte en Margherita og min kæreste snuppede lasagnen som var dagens ret.

Drikkevarerne, en cola og en San Pellegrino sodavand, blev serveret direkte i dåsen. Nogle vil måske synes at dette er dårlig stil, men jeg synes det bidrog til den afslappede stemning i restauranten.

Maden
Efter lidt tid kom vores mad, og allerede fra starten var jeg noget mistroisk. For da pizzaen kom ned var det tydeligt at mozzarellaen ikke havde været med inde i ovnen. I stedet lå den brækket ud i stykker på pizzaen.

12644980_10153820473140502_299785374732882798_n
Det har jeg godt nok aldrig nogensinde oplevet før på en pizza. Jeg smagte på sovsen som noget af det første, og selvom smagen egentlig var god, var den ikke noget særlig. Derudover var den ret tør i det. Det kan lyde underligt at sovsen kan være tør, men den var åbenbart tørret så meget ind under bagningen at væsken var fordampet en del. Bunden, som normalt skal være blød så det er muligt at folde pizzaen uden at den knækker, var sprød. Jeg kunne faktisk løfte pizzaen i kanten og stille den i en vinkel uden at bunden gav efter. Og så var der mozzarellaen. Som sagt var den ikke smeltet, men derimod kold. Pizzaen i sig selv var lun da den kom ned til bordet, ikke varm, og kombineret med den kolde ost gik der ikke lang tid før hele pizzaen var kold.

Jeg gik dog i krig med pizzaen, og den var ikke dårlig, den var bare heller ikke god, og slet ikke noget jeg vil sammenligne med øvrige napolitanske pizzeriaer jeg har spist. Det var underligt at spise en lun pizza med kold mozzarella, og med en bund der var meget sprød. Dejen virkede god, måske med lidt syrlige undertoner af noget surdej. Den var dog med lidt for meget bid/sejhed til min smag. Mozzarellaen smagte i øvrigt ikke rigtig af noget. Jeg er med på at en mozzarella generelt ikke har en særlig kraftig smag, men her snakker vi virkelig ingenting. Der stod ellers på kortet at det var frisk bøffelmozzarella, men umiddelbart virkede den for fast og for lidt syrlig til at kunne være fra en bøffel.

Det virkede faktisk som om at pizzaen var blevet forbagt kun med tomatsovs og basilikum, og så havde den lige fået et skud ekstra i ovnen da lasagnen var klar, og efterfyldt med mozzarella. Jeg er dog ikke i tvivl om at det er Gran Torinos intention at servere pizzaen med kold mozzarella på – hvis ikke, så har køkkenet haft den vilde off-day.

Jeg smagte også min kærestes lasagne, og den var lettere alterntiv ift. hvad jeg forbinder med en lasagne. Mest af alt fordi det ikke virkede som om at man havde lavet en sovs af tomat til at sødme kødet op. Men igen kan det sagtens være måden man vil lave en lasagne på hos Gran Torino.

Konklusion
Jeg var skuffet. Meget skuffet endda. Jeg havde forventet at Gran Torino havde lavet en pizza der havde været Napoli værdig, men i stedet formåede de at lave en pizza der nok ville få Esposito til at vende sig i graven. Det er fair nok at man vil lave en pizza på den måde, men lad så være med at markedsføre den som napolitansk.

“En pizza-slice, der er stiv som et bræt, har med andre ord intet med italiensk pizza at gøre.”
Martin Alf, køkkenchef Gran Torino – http://www.madklubben.dk/napoli-style-pizzas/

Sjovt når det jeg fik egentlig var stift som et bræt.

Så indtil videre har jeg stadigvæk ikke ramt den rigtige napolitanske pizza i Danmark.

Advertisements

About kermithimself

Passionate bikerider and pizzamaker. All in my spare time. I work professionally with marketing and events, and have many interests besides riding my bike and having fun with making pizzas.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Anmeldelse af Gran Torino

  1. Jack says:

    Tak for en god review, håber at høre meget mere fra dig i 2016

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s