På besøg hos Bæst

For et par måneder siden var der en bekendt der sendte et link til mig. Det handlede om at Christian Puglisi og Kim Rossen ville åbne et pizzeria. Normalt er det ikke særlig interessant når nogle åbner et pizzeria, men når det er ejerne af Relæ, en Michelin restaurant, så læser man lige lidt nærmere.

I grove træk ville de åbne et italiensk spisested hvor pizzaerne skulle bages i en stenovn ved høje temperaturer, det hele skulle være organisk, og de ville i øvrigt lave det meste selv. Et spændende koncept, og en spændende mission.

Som tiden gik frem mod åbningen, fik jeg læst mere og mere om konceptet, og fandt bl.a. ud af at de havde fået en Stefano Ferrara ovn hjem fra Napoli. Det fik mig til at blive mere overbevist om at det de ville lave var tæt på napolitanske pizzaer, og så blev jeg for alvor interesseret.

Besøget
I weekenden havde jeg så fornøjelsen af at komme ind forbi. Selvom vi kom ind direkte fra gaden, var det muligt at få en siddeplads, om end ved et højbord. Der var en fantastisk stemning, og restauranten er virkelig flot indrettet, og der var generelt ganske pænt med mennesker.

Vi fik menukortene og kiggede det igennem. Jeg havde allerede besluttet mig for en Margherita, og min kæreste valgte en med sort trompethat, porrer, pecorino, og pancetta. Mens vi kiggede menukortene igennem var jeg ved at falde ned af stolen da jeg så hvad de tog for deres mozzarella. 125,00,-! Godt nok var den økologisk, og lavet i restauranten, men helt ærlig – så god kan en mozzarella aldrig nogensinde blive.

Den søde tjener kom ned og tog imod vores ordre, og jeg bad samtidig om en cola. Det havde de ikke – fair nok. Jeg endte med vand. Jeg ved ikke om vand kan være økologisk, men måske?

En 10 minutters tid efter kom hun ned med vores pizzaer, og jeg beklager på forhånd det ekstremt dårlige billede. Desværre drøner jeg stadig rundt med en iPhone 4, og den klarer det altså ikke særlig godt i mørke, men jeg håber i kan se nogenlunde hvad det er på billederne.

Margherita

Stenovnsbagt – Tjek
Leopardprikker – Tjek
God cornicione – Tjek
Basilikum på en Margherita – Tjek

Pizzaen havde måske lige fået 10 sekunder for lang tid i ovnen, og den ene side var lidt branket, men det er jo en del af charmen. Dejen var lige som den skulle være. Smeltende på tungen! Dejen havde ligeledes en god syrlighed grundet surdejen som var blevet brugt. Generelt smagte den ok, men jeg var ikke helt solgt.

Og hvorfor så ikke? Det gik nemlig op for mig hvorfor en Margherita skal være fedtet, den skal have masser af olie og pænt med ost. Ikke så meget ost at den drukner, men tilpas. Årsagen er nemlig at laver man en pizza med surdej og en god tomatsauce, så er den ret så syrlig. Olivenolien og osten skal være med til at skabe balancen, så pizzaen ikke bliver for syrlig. Rammer man den rette balance, så er Margheritaen måske verdens bedste pizza.

Det havde de bare ikke helt formået, og i stedet blev oplevelsen lidt for syrlig, i hvert fald til min smag.

En anden ting der trak ned var størrelsen på pizzaen. Jeg synes egentlig ikke at 100,- for en god pizza er dyrt, men det er det når pizzaen ikke er særlig stor. Den blev serveret i en form for fad, som desværre fik pizzaen til at se endnu mindre ud. Havde pizzaen været tæt på de 30 cm i diameter havde det været ok, men det var den bare ikke. Faktisk var pizzaen en anelse for tyk i bunden, igen ift. min smag og ud fra at man har lavet noget der kan minde om napolitanske pizzaer. Havde bunden været lidt tyndere, havde pizzaen nok også været større, og så havde det hele måske passet bedre.

Konklusion
Umiddelbart det tætteste man kommer på en napolitansk pizza i Danmark, og det er altid positivt. Jeg har læst at det ikke har været ambitionen at tage et VPN kursus og dermed lave certificerede napolitanske pizzaer, men derimod at lave pizzaer med de råvarer der er i lokalområdet, og så selvfølgelig lave det meste økologisk. Men man behøver sådan set heller ikke en certificering for at lave napolitanske pizzaer – Da Michele har vidst ingen certificering så vidt jeg ved, og tvivler også på at Brandi har.

Dejen var fantastisk, ligesom den skulle være. Tomatsaucen også god. Men der manglede lige det sidste for at komme helt i mål. De rammer mere rigtigt end Mothers umiddelbart gør, men der kommer nok til at gå noget tid før jeg kommer igen. Jeg håber der går ære i den så Bæst med tiden kommer tættere og tættere på den fantastiske pizza, i stedet for at udforske nye kombinationer. Det er så nemt at putte flere smagsindtryk på pizzaen, og gerne ting som man ikke lige forventer på sin pizza. Men det er møgsvært at kunne lave 100 pizzaer på en aften som bare alle sidder lige i skabet.

Så Bæst er bestemt et besøg værd, men der er plads til forbedring.

Advertisements

About kermithimself

Passionate bikerider and pizzamaker. All in my spare time. I work professionally with marketing and events, and have many interests besides riding my bike and having fun with making pizzas.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s