Pizzaens historie

Jeg elsker historien om pizzaens oprindelse. Den er nemlig meget italiensk, og det skal forstås på den måde at der findes 1000 forskellige historier, med små finurlige ændringer, men med samme essens. Jeg vil give min historie her.

Hvor pizzaen stammer fra er næsten umuligt at sige. I mange forskellige kulturer kan man spore mad der har bestået af et fladt brød med noget fyld af en art, der er blevet bagt i en ovn. Men er det nok til at kunne kalde det for en pizza? Nej. 

Sagen er at historien om pizzaen først rigtig starter da tomaten gør sin entré i Europa. Tomaten stammer oprindeligt fra sydamerika, og kom til Europa i slutningen af 1400 tallet/starten af 1500 tallet. Det var sømændene der havde den med retur fra deres opdagelsesrejser i Sydamerika, og da Napoli på det tidspunkt var en gigantisk havneby, så var det naturligt at tomaten også ankom til netop denne by. Dog gjorde den ikke et særlig stort indtryk, for ligesom med kartoflen blev den anset for at være giftig. Den fik dog lov til at vokse i området omkring Vesuvio i Italien, hvor det varme klima, og den specielle vulkanske jord skulle vise sig at være en rigtig god kombination. 

På et tidspunkt var der så en modig sjæl der forsøgte at spise en tomat, og overlevede. Den var der ikke mange der havde set komme, men pludselig havde italienerne fundet et nyt krydderi til deres madlavning, et krydderi de sidenhen har taget til sig.

På dette tidspunkt var det de færreste italienske hjem der havde en stenovn i hjemmet, så derfor nød man godt af at købe brød og andet mad ude i byen, som man så enten spiste mens man gik, eller tog med hjem. Man kan vel lidt sammenligne det med dagens fastfood, hvor folk hurtigt kunne få noget at spise. Metoden var ikke en papæske hvor man gik ned på nærmeste hjørne, og så spiste individuelle slices. Derimod blev pizzaen foldet a libretto, også kaldet neapolitan fold, og spist on-the-go.

Pizzaerne blev holdt varme i beholdere som disse, og foldet a libretto.

Dengang bestod maden af et fladt brød med forskellige krydderier på og olie. En variant, som er meget svær at finde i et moderne pizzeria i dag, var udgaven hvor man puttede skiver af fedt på brødet inden det blev bagt. Fiskerne der arbejdede ud fra Napolis havn havde ofte pizzaer med på arbejde, men følte samtidig at de var en anelse kedelige. De begyndte derfor at putte tomat på pizzaerne, og da de kom i land igen viste de deres opfindelse til de lokale pizzaioli – pizzabagerne. Deres pizza var en naturlig udvikling af den traditionelle pizza med olie, krydderi og hvidløg, men fik nu tomatsovs på.

Pizzaioloerne begyndte straks at lave denne pizza, som til ære for de ægte ophavsmænd blev kaldt for Marinara. 

Pizza Marinara blev utrolig populær blandt fiskerne, dels fordi det var deres opfindelse, men også dels fordi det gik rigtig godt til fisk. Fiskerne kom på endnu en opfindelse – den pizza vi i dag kender som en Napoletana med ansjoser på. Det var netop fiskerne der ønskede den lækre Marinara med fisk på.

Pizza Marinara – Tomatsovs, basilikum, oregano og hvidløg

Det første pizzeria
Dengang var det som sagt ikke normalt at spise ude, men derimod tog man maden med hjem og spiste den der, eller spiste den mens man gik. Ofte var det faktisk sådan at maden blev lavet i et storkøkken hvor de havde en brændefyret stenovn, og så blev maden leveret til en stand på gaden der fungerede som salgssted. Det var først i 1830 at det første rigtige pizzeria blev åbnet i Napoli, og det man betegner som verdens første pizzeria hedder Antica Pizzeria Port’Alba. Pizzeriaet eksisterer stadig den dag i dag.

Pizzeria Port’Alba

Flere og flere pizzeriaer dukkede op, og blandt dem var der et der hed noget så kreativt som Pietro….e basta così, hvilket kan oversættes til “Peter..og det er rigeligt”. Navnet kom fra ejeren der hed Pietro Colicchio, som blev kendt som Pietro il pizzaiuolo – Pizzabageren Peter. Peter havde desværre ingen børn eller tæt familie han kunne give pizzeriaet videre til, så i stedet for var det Enrico Brandi der overtog det, som senere lod det gå videre til hans datter. Pizzeriaet skiftede navn til Pizzeria Brandi, og i 1889 fik de en kunde der for alvor ville få betydning for den moderne pizza.

Pizzeria Brandi

Da dronningen kom på besøg

Italien blev i 1861 samlet under ét efter at have været opdelt af forskellige herredømmer, og kongen hed Victor Emmanuel II. Hans efterfølger var Umberto I, og hans kone, som i øvrigt også var hans kusine hed Margherita Teresa Giovanna.

Dronning Margherita

De holdt i 1889 et bal på Capodimonte paladset i Napoli, og havde inviteret den nye ejer af pizzeriaet og hendes mand der var pizzaiolo til at levere pizzaer som en gimmick. 

Maria Giovanna Brandi var gift med Rafaelle Esposito som arbejdede i pizzeriaet. De ankom til paladset med en vogn der var dekoreret og blev trukket af et æsel. Med sig havde de også 3 slags pizzaer. En hvid med oliven olie, ost og basilikum; en med cecenielle(en slags sardiner), og så en pizza Rafaelle havde lavet der skulle symbolisere det italienske flags farver: rød, hvid og grøn. Tomatsovsen var det røde, mozzarellaen det hvide, og basilikum det grønne. Dronningen var begejstret for den sidste, der ikke mindst var et symbol på den nye samlede nation som Italien trods alt var blevet. Pizzaen blev senere kendt som dronningens pizza, kaldes i dag for Pizza Margherita, og er den mest populære pizza i verden.

Mig der indtager en Pizza Margherita hos Da Michele i Napoli.

De 2 originale

Så selvom hverken Pizza Marinara eller Pizza Margherita er blandt de første 2 pizzaer der blev hevet ud af ovnene i Napoli, så er de uden tvivl de første udgaver af den moderne pizza, og hjørnesten i pizzaens historie. 
I dag er det sådan at Pizzeria Da Michele kun har 3 slags pizzaer på kortet, hvor to af dem er ret identiske. Det drejer sig selvfølgelig om en Marinara, en Margherita og en Doppia Mozzarella som er en Margherita med ekstra mozzarella på.

Pizzaen kom selvfølgelig også til Guds eget land, USA, da en række italienere emigrerede til USA i slutningen af 1800 tallet. De havde ikke træ til at brænde, så i stedet brugte de kul når de skulle fyre op i ovnene, og i 1905 blev New Yorks første pizzeria registreret under navnet Lombardi’s. Men det er en helt anden historie. Der skal dog knyttes en note om at den napolitanske pizza er blevet populær i USA indenfor de sidste 10 år. Populariteten skyldes uden tvivl fremstød fra bl.a. Anthony Mangieri der åbnede Una Pizza Napoletana i New York, og senere flyttede til San Francisco, Roberto Caporuscio der er præsident for VPN i USA og driver pizzeriaerne Kesté og Don Antonio by Starita i New York, og en række andre der har ville gøre op med den klassiske amerikanske tankegang omkring hvad pizza er.

Advertisements

About kermithimself

Passionate bikerider and pizzamaker. All in my spare time. I work professionally with marketing and events, and have many interests besides riding my bike and having fun with making pizzas.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s