Stilhed i bloggen

Ja, jeg beklager, men der har været alt for stille i bloggen det sidste års tid. Årsagerne har været mange, og der har simpelthen bare ikke været tid/overskud til at få lavet pizzaer som jeg gerne ville. Der er dog stadig blevet nørdet, og ikke mindst spist en masse pizza.

Caputo
Der er flere der har spurgt herinde, hvor jeg har fået fat i Caputo mel fra. Til dem som ikke har læst svarene herinde, så er melet købt hos FornoBravo, og købt i en 25 kgs sæk. Det blev har jeg så senere delt op i ca. 25 mindre poser med 1 kg i hver. Ja, det er dyrere end at køre i Supermarco og købe Tipo 00 mel, som vel kan købes til 10-12,- pr. kg, men det er ikke meget dyrere end at købe Tipo 00 mel i supermarkederne hvor det ofte koster 20-25,- pr. kg. Det der trækker prisen op ved at købe Caputo er ikke så meget at man skal købe 25 kg, men fragten af 25 kg mel fra England til Danmark.

Restaurant besøg
Når nu jeg ikke selv har kunne lave pizzaer så ofte som jeg gerne ville, så har jeg til gengæld været ude og spise pizza en del steder. Der har været et nyt sted, og så en masse genbesøg.

Meyers Madhus – Kgs. Lyngby

Endelig er der kommet en stenovn til Lyngby, da Claus Meyer har åbnet sit madhus i byen. Det er en ret stor restaurant med bageri, pizzeria, restaurant, deli, og en masse andet samlet under ét tag. De har en stor stenovn med 2 etager, som umiddelbart ser ud til at være bedst egnet til at bage brød i. Claus Meyer har nok ladet sig inspirere af Chad Robertson fra San Francisco. Ovnen er således aflang, og med brændet liggende i bagenden af ovnen. Det er med garanti genialt til brød.

Min kæreste og jeg var dernede for at bestille pizza, for det skulle prøves, men jeg blev faktisk noget skuffet over valgmulighederne. Det skal siges at jeg er kræsen, og derfor elsker jeg pizza, fordi det er ret simpel mad, og der skal meget lidt til for at det smager fantastisk. Meyer selv kalder det for Gourmetpizzaer, og det er nok meget godt betegnet, for jeg har nu aldrig oplevet mandler på en pizza før. Jeg tog dog den sikre, en rød med mozzarella, lufttørret skinke og noget der hed Vesterhavsost. Jeg bad dog om at få den uden den sidstenævnte ost, og min kæreste valgte en hvid med gedeost og kartoffel.

Pizzaerne blev hurtigt lavet af en italiener, der var sød nok til også lige at åbne op ind til ovnen så vi kunne se hvad der foregik derinde. Da de var bagt færdig blev de pakket ned i et par pizzaæsker med Meyers eget logo på, og så blev de ellers taget med hjem. Desværre gik der 10 minutter før vi var hjemme, så der kan være sket meget med pizzaen i mellemtiden, men under alle omstændigheder var jeg egentlig skuffet.

Skuffet fordi det egentlig ikke levede op til mine forventninger. For det første var der kommet Vesterhavsost på alligevel selvom jeg havde bedt om at være fri. Sådan er det, og det kan ske. Vesterhavsost er så en slags parmesan ost. Dejen var fantastisk. Intet mindre end. Den var virkelig god, med en god smag og en god konsistens. Det var så nok desværre også eneste lyspunkt fra min side af. Skinken var meget sej i det, og slet ikke smeltende som tørret skinke gerne må være efter min smag. Faktisk skal tørret skinke efter min mening nærmest opløse sig selv når det kommer ind i munden, og give sin aromatiske smag. Elegancen går lidt af når det er sejt. Tomatsovsen var slet ikke gennemtrængende nok, og man kunne næsten være i tvivl om hvorvidt der var noget på.

Min kærestes hvide pizza var dog bedre, og kartoffelskiverne skåret så tyndt at de kunne puttes på pizzaen uden at være forkogt eller bagt. Til gengæld gav det en god konsistens i retning af at være al-dente. Til gengæld kunne hun ikke helt gennemskue hvor den gedeost gemte sig henne.

Der er sikkert også brugt en pæn portion penge på at få lavet pizzaæskerne med Meyers logo på, og de havde endda en slags plastikfoliering på indersiden. Lækkert når man lige ser det, men der er en god grund til at normale pizzaæsker ikke har plastik på indersiden, og faktisk samme årsag til at man ikke putter varmt brød ned i en plastikpose. Plastik er ikke åndbart, og derfor vil varme skabe kondens, og dermed gøre brødet blødt. Det samme skete for pizzaerne. Da vi åbnede dem op var der tydelige vanddråber på indersiden, og dejen var allerede blevet blød.

Så egentlig en god idé og tanke, men desværre virker det mere som om de har haft mere fokus på at være smarte og visionære, frem for at forstå essensen af pizza der netop er simpliciteten. Hvor var Margheritaen? En af de mest simple pizzaer i verden, hvor man ikke kan skjule dårlige råvarer. I min optik burde sådan en pizza passe perfekt til en mand som Meyer der trods alt går så meget op i smag. ALLE der har prøvet at få en Margherita hos Da Michele i Napoli ved at man egentlig ikke behøver andet. Til gengæld virker det som om man ønsker at udforske smagsvarianter ved at putte forskellige ingredienser på, der i sidste ende sikkert skaber en fantastisk smagsoplevelse, men som samtidig overdøver de simple smagsnuancer. Den gode tomatsovs, den cremede mozzarella, og ikke mindst den lækre dej som Meyer i det mindste har fået styr på.

Jeg håber at der fremadrettet kommer udvidelser til det sparsomme pizza menukort, og at der måske bliver dyrket lidt klassiske dyder. Jeg synes det er fedt at der er nogle der virkelig prøver nye smagsvarianter af, og hele tiden rykker grænserne for hvad man kan forestille sig på en pizza. Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke tanken at man skal lære at kravle før man kan gå. Anthony Mangieri fra Una Pizza Napoletana er et fremragende eksempel på dette. I mange år kørte han vidst kun med 3 slags pizzaer, og først efter at have lavet dem så mange gange, valgte han at udvide sit menukort med en ekstra pizza. Hellere holde det simpelt og blive god til at lave de 3 pizzaer til perfektion, end at have 30 pizzaer som er middelmådige.

Prisen synes jeg egentlig var ok – et sted mellem 80 og 100,- pr pizza.

Der skal nok komme mere
Jeg håber at jeg fremadrettet igen kan komme med et par anmeldelser. Om ikke så forfærdeligt længe rejser jeg til New York i en uges tid, og så skal der for alvor mæskes pizza. Der er allerede planlagt besøg hos Kesté, Don Antonio by Starita, John’s Pizza og mange andre steder.

Advertisements

About kermithimself

Passionate bikerider and pizzamaker. All in my spare time. I work professionally with marketing and events, and have many interests besides riding my bike and having fun with making pizzas.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s