Magstræde 16 – Gorm’s

Danmarks ukronede pizzakonge er Gorm Wisweh, indehaver af Magstræde 16 og en række andre restauranter, blevet kaldt over de senere år. Det var derfor med stor begejstring at jeg endelig skulle ind og prøve hans pizzaer i går. Jeg har læst og hørt en masse godt om stedet, og stemningen er bare helt speciel derinde. En gammel bygning hvor det trak igennem vinduerne, stearinlys rundt omkring, og generelt en enormt hyggelig stemning.

En lækker detalje var at bestik og en pizzaskærer stod på bordet i en tindåse da man satte sig ned. Det er genialt tænkt, og er med til at give det rustikke look og feel.

Menukortet var simpelt og overskueligt, men måske også lidt for simpelt. Der var vidst omkring 7 pizzaer på kortet, hvoraf 2 af dem var deciderede Signatur Pizzaer som er blevet designet af kendte kokke – med andre ord havde de lidt specielle fyldkombinationer ala vagtelæg og flødestuvet spinat. Ikke lige de mest klassiske pizzatoppings.

Pizzaen
Jeg bestilte selv en Margherita med ruccola og parmaskinke efter at have snakket med tjeneren om det var ok selv at designe sin pizza. I øvrigt var det lidt sløv betjening da vi nok sad i 10-15 minutter før tjeneren kom og tog imod vores bestilling. Vi bestilte samtidig en antipasti som vi delte og som virkelig var lækker. Helt tyndskåret parmaskinke, bresaola, forskellige pestoer og meget mere. En god måde at starte måltidet på.

Pizzaerne kom kort tid efter, og så var det ellers bare at gå igang. Min pizza så således ud

Tomat, ost, parmaskinke, ruccola og pesto

Absolut appetitlig, og flot pizza. Duften var også helt på plads. Dejkuglen der skabte bunden kan ikke have været særlig stor, for selve pizzaen fyldte ikke meget mere end 25 cm i diameter, og var virkelig tynd. De bruger kageruller til at rulle dejen ud med så den netop bliver enormt tynd. Det kan være der er nogle der kan lide det på den måde, men jeg synes det er en skam, da pizzaens numero uno – dejen, ikke fremtræder særlig tydeligt med sin smag. I stedet blev kanten lidt mere knækbrødagtigt, eller måske endda lidt grissini agtig. Tomatsovsen var lækker, men var egentlig mere end puré end en sovs. Parmaskinken var virkelig lækker igen, og var godt tyndt skåret og havde et flot udseende.

Desværre gjorde dejen at helhedsindtrykket blev sendt mere i retning af en bruschetta end en pizza med sit meget sprøde udtryk. Havde vi ikke valgt en forret, havde vi nok måtte bestille endnu en pizza, for der var ikke ligefrem nok til at give en god mæthedsfornemmelse.

Konklusion
Selvom det kan virke lidt negativt det hele, så var jeg faktisk positivt overrasket over stedet. Der var som sagt en virkelig lækker atmosfære, og selvom akustikken var dårlig, var det dog med til at forstærke helhedsindtrykket af den gamle bygning. Maden var god, men jeg vil næsten ikke betegne det som en pizza i traditionel forstand. Jeg tror at de selv kalder det for Gourmet-pizzaer, og det har jeg det noget ambivalent med.

Det er et sted jeg med garanti gerne vil spise igen, men det skal ikke være når jeg har lyst til pizza.

Advertisements

About kermithimself

Passionate bikerider and pizzamaker. All in my spare time. I work professionally with marketing and events, and have many interests besides riding my bike and having fun with making pizzas.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s