Københavns bedste pizza

Når folk hører om min store pizza passion er der ét spørgsmål der næsten altid dukker op efter jeg har forklaret en hel masse, og det er:

“Hvor får man den bedste pizza i København?”

Det er selvfølgelig en smagssag, men ikke desto mindre har jeg på nuværende 2 favoritsteder der laver 2 forskellige slags pizzaer.

Mothers:
I kødbyen åbnede Mothers for et par år siden, tror jeg nok, og det der gjorde en forskel hos dem var ønsket om at lave en pizza ala den napolitanske, og det faktum at den blev lavet på en surdej. Der er derfor ikke noget gær i dejen, som hæver naturligt op. Det siges også at Mother er opkaldt efter netop surdejen, som de påstår på italiensk hedder “Madre” – moderen. Jeg er dog noget i tvivl om dette udsagn, da en Madre i min terminologi er en gammel dej.

Anyhow, jeg har spist på Mothers én gang før, jeg var meget begejstret for den pizza jeg fik. Fra deres Acunto ovn fra Napoli, til det meget flotte udseende og store cornicione. Hvis jeg endelig skal komme med lidt kritik af stedet, så er det at de ikke åbner dejen med slap-teknikken, og at jeg ikke helt tror de bruger San Marzano tomater til sovsen. Det er små detaljer, men hvis man vil lave ægte napoletansk pizza må man få det hele med.

Pizza fra Mothers i Kødbyen

La Vecchia Signora – Tivoli:
Mit andet favoritsted er faktisk lidt snyd, for det er min kærestes familie der styrer biksen. Men det er altså La Vecchia Signora der ligger i Tivoli. De har også før været inden over den i Grønnegade, men det er nu min svigerfars partner der mere tager sig af denne, mens min svigerfar tager sig af Tivoli. Således er det også en speciel atmostfære jeg møder når jeg kommer derind, for jeg kender tjenerne og pizzaiolerne, og får ofte en meget lang snak med dem.

Men når det så er trukket ud af ligningen, så synes jeg faktisk at de laver en af de bedste pizzaer i København. Den er selvfølgelig stenovnsbagt, men bagetiden er noget længere end de klassiske napolitanske der kun er inde 60-90 sekunder. Det er således også en mere crisp pizza man får, men til gengæld med nogle fantastiske smagsmuligheder. Min egen favorit er f.eks. en Salami e pepperoni. Det kan lyde tungt, men i italien betyder pepperoni peberfrugt, og “pølsen” vi kender som pepperoni herhjemme eksisterer slet ikke dernede.

Pizzaerne kan være lidt dyre, men til gengæld er det også nogle utroligt lækre råvarer der bliver brugt, og kommer man når der ikke er propfyldt i restauranten er der så meget kærlighed i pizzaerne at man bliver glad. Det er også gode pizzaer når der er fyldt i restauranten, men det er alt andet sjovere for en pizzaiol at lave pizzaer når han har tid til at nyde processen lidt.

Restauranten hedder “Italia” derinde hvis i skulle have lyst til at kigge forbi. Her er et link til deres Facebook side

Pizza fra La Vecchia Signora i Tivoli

Alle de andre:
Jeg har af gode årsager ikke spist på alle pizzeriaer i København, og jeg har endnu til gode at spise hos Magstræde 16. Jeg har dog været forbi Forno a Legna på Frederiksberg, og jeg var ikke imponeret. Jeg fik en pizza med salami, og en ting var at den var kedelig at se på, men noget andet var at den bare ikke smagte voldsomt godt. Bevares, det var en god pizza, men den var bare ikke så god som jeg havde forventet. Sovsen var lidt jævn, og da jeg så han puttede strimlet mozzarella på, så var jeg ikke ligefrem imponeret. Så i forhold til hvad jeg havde forventet, var jeg noget skuffet.

Forno a Legna

Jeg har også en enkelt gang spist hos Big Mama i Lyngby, og det gør jeg ikke igen. Det var nok den mest ligegyldige pizza de lavede, med 3 sørgelige stykker bov på. Nej tak.

Advertisements

About kermithimself

Passionate bikerider and pizzamaker. All in my spare time. I work professionally with marketing and events, and have many interests besides riding my bike and having fun with making pizzas.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s